Ingstrup

Bogby - nu med skilte Skllte med logo pryder nu indkørsler til Ingstrup

Privatfoto
Privatfoto

Opdateret kl. 15:14

INGSTRUP: Lige inden den påbegyndte skoleferie lykkedes det bestyrelsen for Ingstrup Bogby at få sat skilte med logo op ved indkørslerne til Ingstrup. Skiltene har til formål at gøre de mange turister og forbifarende på hovedvejen opmærksom på bogbyens eksistens.

Bogbyens største attraktivitet er lige nu de10 vel- besøgte bogvogne. Interessen for at gøre en god boghandel ved bogvognene er stor. Mange stopper op, tager en pause, undersøger og studerer den mangfoldighed det allerede findes på de tre meter boghylder der er plads til i én bogvogn. Bogvognene repræsenterer hver især forskellige temaer og genrer, således det enkelte udsalgssted får sin helt egen profil og særkende.

Byens borgere har taget utroligt godt imod ideen - ikke kun med hensyn til interessen for bogvognene, men også med hensyn til opfordringen til at sætte ord på husene. Der findes nu cirka 40 skilte primært omkring hoved- gaden, men skiltene kan ligeledes findes og læses i yderområderne. Eksempelvis kan Sarasvej nær Grønhøj Strand nævnes, hvor der også er opsat en bogvogn som service til sommerhus- og campinggæsterne.

Som yderligere profilering af Ingstrup som bogby, afholdes der bogfestival i dagene lørdag 2. august til søndag 3. august. De sidste aftaler er netop indgået, og der er lagt op til et alsidigt program med lækkerier til både børn og voksne, lyder det fra bestyrelsen. Programmet for festivalen fremgår at bogbyens hjemmeside, ligesom der vil komme opslag på biblioteker, camping- pladser og turistkontorer i området.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden