Bogen, der blev lidt større end planlagt

Men Sæbybogen 2017 er heldigvis fyldt med gode historier

Marianne Dyhrberg Cornett og Kim Dahl Hansen
Knud Vestergaard og Vagn Thidemann - egentlig ganske tilfredse med det færdige resultat af årets Sæbybog. Det hele skete torsdag eftermiddag - midt i et festsummende fyldt Sæby Museum.
Sæby 1. december 2017 20:46

SÆBY: Det er ganske vist ... med udgangen af november kan man være (næsten) sikker på at en ny udgave af Sæby Bogen finder vej til et læselystent publikum,

Således også i går - den 30. november, hvor begivenheden blev fejret med gode taler, fine samtaler - blandet med gløgg, æbleskiver og masser af artikelforfattere, pårørende, læsere, medlemmer og gode venner af huset - selvfølgelig på Sæby Museum.

Med forstilt sorg bogens kunne tovholder Vagn Thidemann afsløre, at 2017-udgaven skulle vise sig at blive hele otte sider tykkere end sin forgænger. Det var selvfølgelig kun sorg i den forstand, at trykkeomkostningerne steg med sidetallet.

- Dén stigning vil jeg så tillade mig at røbe, at trykkeriet Vestergaard selv betalte for, indskød redaktør Knud Vestergaard smilende.

- Dét var netop dét, jeg ville til at sige. Og jeg ved slet ikke, hvad vi skulle gøre, uden Vestergaards Bogtrykkeri og dette års sponsorat, fortsatte Thidemann med slet skjult humor.

For således er det hér i Vendsyssel...

Humoren er aldrig langt væk - og da slet ikke mellem parter så skæbneforbundne som Vestergaards Trykkeri i Vrå og Sæbybogen og dens skabere.

Så røg signerede bøger over disken, gløggen blev fyldt på glas af dejlige nissepiger, de lune æbleskiver kom frem - og samtalerne blev mere lune og livlige.

Alle var i øvrigt enige om, at uden de frivillige artikel-leverandører, museets medlemmer, venner samt de ditto ansatte, ville bogen slet ikke komme på gaden.

Det er Sæbybog nr. 14 på 15 år, der udkom - fordi bogen måtte springes over i 2013 - på grund af en økonomisk småsten i skoen...

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...