Bogen myrdes, men kan den dø?

De hænger der på stribe. Bøgerne. Nøgne og gennemhullede. Godt døde. - Min genbo er ved militæret, så han tog dem med på arbejde en dag og fik dem skudt, fortæller kunstneren Bruno Kjær om de hvidmalede værker, han har hængt op som en del af sin udstilling "Artist + Book", kunstner og bog, på Nordkraft. - Jeg har jo ingen våben, forklarer Bruno Kjær om at lade professionelle overtage det beskidte arbejde med at tage livet af det, han har brugt det meste af sin kunstneriske karriere på at udforske. - Det er foregået helt efter bogen, siger han, der er uddannet bibliotekar, nu leder af Kunsthal Nord. Og han fortsætter uden at fortrække en mine, at "selvfølgelig kan mine døde bøger læses ind i en større kontekst". - I biblioteksverdenen er døde bøger dem, der ikke lånes ud, men kan en bog dø? Indholdet forsvinder jo ikke, vel? @Brød.9.kursiv.u-indryk.løs:Dør bogen heller ikke med digitaliseringen? - Nej. Den har overlevet alt indtil nu. Den dør ikke, forsikrer Bruno Kjær. - Tænk på alle de sanseindtryk, den giver, som ikke er med på en skærm. Duftene. Papiret mellem fingrene. Alle de minder, der kommer. Der er jo en sammenhæng mellem historien indeni og det, man rører ved. Man kan se, hvor langt man er kommet i bogen, blive ked af, at man næsten er færdig, når al vægten lægges over på venstre hånd. Man kan også se bøgerne i sin reol, stå der og blive glad. Nu kan man tænke, at Bruno Kjær er en halvgammel nørdet romantiker, hvilket han givet gerne ville vedkende sig, men hans forudsigelser bakkes op af dem, der er eksperter på litteratur og bøger. Og som også kender alt til økonomi og debatter om, hvor ødelæggende nettet er for den gode, gamle bog og dens forfattere. - Jeg er overhovedet ikke pessimist på litteraturens vegne, siger Anne-Marie Mai, professor i litteratur ved Syddansk Universitet. - Digitaliseringen giver flere måder at få et litterært udtryk ud til læserne, og samtidig vil bogen blive ved at fylde med det, den er god til, forudsiger Anne-Marie Mai, der netop er i gang med en forskningsbaseret bog om den historiske baggrund for den litterære kultur. - Samlet vil læserne få mere og bedre litteratur fremover, siger hun. Forfatternes formand, Jo Hermann, er enig. - Litteraturen har det godt. Og det vil den blive ved med at have, fastslår hun. - Med digitaliseringen er vi vidne til en revolution af Gutenbergske dimensioner, og vi aner ikke, hvordan det ser ud om få år, men læserne får ikke mindre af den gode litteratur, det er jeg sikker på, siger Jo Hermann, konstitueret formand for Dansk Forfatterforening. - Forfattere er altid udkommet på forskellig vis. Det var først i renæssancen, at bøger blev et medie, man læste indenad. Før da læste man højt eller fortalte historierne. I dag er der igen meget mundtlig lyrik. Sådan forandrer det sig, men litteraturen fylder ikke mindre, konstaterer hun. En papirbog med bogstaver er en af mange måder at få fortællinger ud til andre på. Da Gutenberg kom med sit tryk, blev bogen med tiden allemandseje, hvor den før var forbeholdt de ganske få. Det gav også andre historier, men ikke kun. Og Homer kan man læse både højt for andre, som han tænkte det, alene for sig selv, på papir og skærm eller høre i bilen. - Litteratur egner sig til mange medier, konstater Anne-Marie Mai. Selve formen forudser hun, bliver mere varieret af, at den kommer på en skærm frem for på papir. - I dag er mange elektroniske bøger magen til dem på papir, men det vil ændre sig, siger hun. Nogle e-bogslæsere som Amazons Kindle gør endda en dyd ud af at være så boglig som mulig og kun give plads til ord i gråtoner - Til gengæld kan der være 1400 titler på den lille, flade sag, der kan ligge i en inderlomme. - Den lever op til det, bogen er kendt for, eftertankens holdeplads, bemærker Jo Hermann, der også forudsiger, at der vil komme flere blandingsprodukter med tekst, billeder, film og musik hvirvlet sammen. - Og føljetonen vil måske komme igen, tænker hun, ligesom forfatterne lettere kan lukke andre ind i deres skabelsesproces, som når Mette Moestrup i øjeblikket skriver en roman for åben mikrofon på radio 24syv. Amatørforfattere har også bedre muligheder for at boltre sig, som de unge piger, der skriver noveller og kommenterer hinandens tekster online. - Men det, at det er svært at tjene penge på de digitale værker, er et problem, fastslår Jo Hermann. Intet forlag noget sted i verden har fundet en model, hvor de og forfatterne tjener lige så godt ad digital som fysisk vej. Ikke engang verdens største netboglade, www.amazon.com, giver overskud. Den model, der kan tjenes penge på online, er salg af mange eksemplarer af samme bog, så man kan tage en lav pris. På den måde understøtter nettet bestsellerne. Det gør mange forfattere urolige. - Den model, vi har herhjemme lige nu, er ikke så dårlig, men den er svær at forstå, erkender Jo Hermann om taksterne, der gives til forfattere ved salg og ved udlån på bibliotekerne af digitale udgaver. Aftalen, der er et forsøg, skal genforhandles til sommer, og hun er optimist. - Jamen, det nytter ikke at være andet. Vi er først lige i gang med denne her omvæltning og må forsøge os frem, siger hun. Overalt i verden kæmpes der med forretningsmodeller i forlagsbranchen. Senest har det første forlag, Educational Development Corp., trukket sine titler helt fra Amazon.com. Forlagsdirektør Randall W. White begrunder over for Herald Tribune tiltaget med, at Amazon vil bestemme, hvad hans bøger skal koste, og i øvrigt sætter prisen alt for lavt. Der er rå krig derude i forlag og boghandler, men læserne bliver ikke taberne, mener altså de to eksperter. Men de skal selv oppe sig. - Det er jo svært at sige, hvordan det bliver fremover, men jeg tror, læserne skal finde nye måder at finde frem til bøgerne på. Fremover vil mange af dem måske kun komme på nettet og står ikke i boghandelen og anmeldes ikke i avisen. Det er jo lettere at udgive online, men sværere for læserne at finde frem til det, de måske vil læse, siger Jo Hermann. Foreløbig ser det dog ud til, at læserne gerne vil have det litterære indhold på papir, selv om det vælter ind og ud fra skærme overalt. De køber lige så mange trykte bøger som for 10 år siden. I følge undersøgelsen "Danskernes Bogkøb", som Boghandlerforeningen og Forlæggerforeningen står bag, købte og læste danskerne lige mange trykte bøger i hele perioden fra november 2000 til august 2011. Eneste forskel er, at de køber lidt flere papirbøger over nettet, cirka fem procent, og at op mod hver ottende af dem nu købes i supermarkeder mod kun et par procent for 10 år siden. Hvor mange bøger, der bliver elektroniske, er der ingen entydige forudsigelser af. Sidste år solgte Amazon ganske vist flere e-bøger end papirbøger, og herhjemme oplevede boghandlernes netboghandel www.saxo.com, at en enkelt bog solgte mere som e-bog end i papirformat. Det var politidirektør Hanne Bech Hansens debutkrimi med den fysisk tunge titel "Lasten". Men selvom der på en dag, juledag 2011, blev hentet 6000 e-bøger ned fra www.saxo.com, nærmer det sig end ikke de tre procent af markedet, lyder det samlede skøn. Ingen kan dog få eksakte tal, hverken her eller i udlandet. - Selvfølgelig bliver det større, og papirbogsalget vil falde, men det behøver altså ikke betyder noget negativt for litteraturen, siger Anne-Marie Mai. Blandt forlaget Gyldendals aktionærer er der set i lyset af det måske kommende faldende papirbogssalg pt debat om, at nogle af dem ønsker, at landets største forlag skal tjene flere penge, mens andre dermed er bange for, at det vil gå ud over den litterære kvalitet. Anne-Marie Mai deler ikke frygten. - Forlagene vil nok fremover have endnu mere brug for at tænke i gynger og karruseller. Bestsellerne vil de banke til og sætte på bagsmækken af busserne, og de vil kunne købes alle vegne og i alle mulige formater. Men samtidig vil de som enhver anden virksomhed skulle investere i fremtiden, så de vil også skulle fremme nye forfattere, der ikke sælger fra første bog, siger Anne-Marie Mai og nævner Kirsten Thorup som eksempel på en af dem, der er gået fra nul til megasalg i sin karriere. Tilbage på Nordkraft funderer Bruno Kjær over, om hans nysgerrighed på nye medier nogensinde vil få ham til at holde mindre af bogen. Han ved det ikke, men "det er da klart, at den ikke altid vil være det fælles grundlag for alle, som den er i dag, og som gør, at jeg kan lege med den kunstnerisk, fordi alle kender den så godt." - Men så bliver det bare en anden platform. Jeg er ikke så bekymret, siger han og kommer i tanke om en oplevelse, der viser, at for ham vil bogen "nok altid" betyde mest. Det skete for ikke så længe siden, at han fik en billedbesked på sin telefon fra sønnen Anders, der ved siden af sine religionsvidenskabsstudier arbejder på Det Kongelige Bibliotek. - Han gjorde virkelig det onde ved mig, det gjorde han, fortæller han og gyser. - Han sendte et billede, hvor han holder "Hypnerotomachia Poliphili", "Polifilis drøm". @Brød.9.kursiv.u-indryk.løs:Ja? - Det er min yndlingsbog Og Umberto Ecos med. Og den er med i Polanskis film "The Ninth Gate". Den er fra 1499. Og han rørte ved den. Tænk at få lov til det...