B&O med i Bollywood-film

B&O’s produkter med i to film fra Bollywood - det indiske svar på den amerikanske filmby Hollywood. Effekten af film som udstillingsvindue kan ikke måles.Foto: Scanpix

B&O’s produkter med i to film fra Bollywood - det indiske svar på den amerikanske filmby Hollywood. Effekten af film som udstillingsvindue kan ikke måles.Foto: Scanpix

@Brød.8.note-firkant-fremh:KØBENHAVN: Indiske biografgængere - og måske senere europæiske - stifter indirekte bekendtskab med telefoner, stereoanlæg og fjernsyn fra den danske producent Bang og Olufsen. To spillefilm, der er produceret i den indiske filmby, Bollywood, har valgt produkterne fra B&O som interiør i filmene. Dermed er filmselskaberne i den indiske pendant til amerikanske Hollywood gået i amerikanernes fodspor. Informationschef i B&O Thomas Reil, siger, at det er ansete filmselskaber, der har produceret de to film med titlerne “Don” og “Kabhi Alvida Naa Kihna”. Derfor er der en god chance for, at filmene også sendes på det europæiske marked, først som spillefilm og senere på DVD. - I årevis har vi jo leveret produkter til film produceret i Hollywood og til film produceret af europæiske filmselskaber. Det sker via de lokale forhandlere. Nu har tendensen også bredt sig til indiske Bollywood. Filmselskaberne spørger, om de må bruge vores produkter som rekvisitter i filmene, men det er ikke noget vi betaler for. Det har det aldrig været, siger Thomas Reil til Ritzau. B&O udlåner fjernsyn, telefoner og stereoanlæg til brug for filmselskaberne under optagelserne, men effekten med spillefilm som udstillingsvindue for de danske luksusprodukter kan ikke måles. Netop med de indisk-produceret film betegner Thomas Reil det alligevel som et vigtigt led i B&O’s satsning på netop det marked. - Det er meget svært at sige noget om effekten af det, men publikum bider formentlig mærke i designet af vores højttalere, som er helt anderledes. Så det er fint, at produkterne vises på film, på den måde kommer de måske ind i folks bevidsthed, siger Thomas Reil. B&O har jævnligt annoncekampagner for de dansk designede luksusvarer, men de tager aldrig afsæt i spillefilmene eller relateres til dem. - Markedsføringen kører efter et helt andet perspektiv og sker aldrig med afsæt i filmene, siger Thomas Reil. I årevis har danske B&O været på markederne i USA og Europa, og satser nu på de asiatiske markeder, hvor koncernen har åbnet adskillige butikker i både Kina og Indien. B&O havde i det seneste regnskabsår en omsætning på 3,8 milliarder og et overskud før skat på knap 388 millioner kroner. /ritzau/