Hobro

Bogtyve på spil igen - igen

To dage i træk har et kærestepar fra Hobro brilleret som bogtyve i forretningen Bog & ide på strøget i Hobro.

På førstedagen snuppede parret 23 rejsebøger til en værdi af 3400 kr., og igen i går forsøgte kvinden så at slippe ud af forretningen med nogle bøger, som manden havde lagt til rette. den gik ikke. Politiet blev hidkaldt. Under den efterfølgende afhøring bedyrede kvinden, at nu skal det også være slut. Hun lover bod og bedring.