Boksebrødre debuterer i Hvidovre

Kasper og Morten Fruensgaard får deres første prof-kamp 25. november.

Jens Otto Barsøe,
Tvillingerne Morten og Kasper Fruensgaard fik hhv. sejr og uafgjort i deres professionelle boksedebut. Foto: Mette Nielsen
Boksning 8. november 2011 09:34

Ventetiden har været lang for tvillinge-brødrene Morten og Kasper Fruensgaard, men 25. november får de efter planen endelig deres debut som professionelle boksere. Det sker ved et dinner-stævne i Dansborg Hallen i Hvidovre, hvor de to store nordjyder møder endnu ukendte modstandere. Det får dog ikke Kasper Fruensgaard og hans bror til at ryste på hånden, de ser bare frem, til at komme i ringen i bar overkrop. - Nu er det jo tredje gang, at vi står til at skal have debut, så vi har ventet længe på det, og vi glæder os, lyder det fra Kasper Fruensgaard, der stiller op i sværvægt, mens Morten Fruensgaard skal bokse i cruiservægt. Vejen til den professionelle debut er blevet banet af den aldrende promotor Mogens Palle, som har lavet tre-årige kontrakter med brødrene. Tvillinge-brødrene har ikke bokset kampe siden de begge i april vandt DM. Kasper i supersværvægt og Morten i sværvægt. - Men vi har trænet hårdt lige siden så både fysisk og mentalt, er vi klar til det her, siger Kasper Fruensgaard.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...