Bokser hjem med diplom

Boksning 21. oktober 2002 08:00

BRØNDERSLEV: Tre boksere fra Brønderslev Bokseklub har deltaget i et boksestævne i Viborg, og det blev til ét diplom og to øvrige flotte resultater. Bokserne er så "grønne", at de ikke bokser rigtige kampe. Diplomet gik til 21-årige Michelle Morville, der i let mellemvægt opnåede 27 point. - Michelle Morville boksede en flot kamp mod en Struer-bokser, fortæller klubbens træner, Erik Thrane. Erik Thrane måtte opfordre Michelle Morville til ikke tage den lidt med ro, for at kampens tre runder kunne gennemføres. I bantamvægt opnåede 17-årige Helga Josephsdóttir fra Brønderslev 23 point. Hun boksede mod en bokser fra Grindsted. - Helgas modstander var et helt hoved højere, men Helga boksede en meget flot kamp, siger Erik Thrane. Modstanderen opnåede kun ét point mere end Helga Josephsdottir. Endelig boksede den kun 15-årige Bent Sørensen i sværvægt, hvor han opnåede 25 point mod en Hadsund-bokser. - Bent boksede en rigtig flot kamp. Det var hans første kamp, og han gjorde det godt, så ham venter vi os en del af.Modstanderen opnåede kun ét point mere, nemlig 26.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...