Boksere fik oprejsning

Sejre til tre boksere i stævne

Ahmed Arrag - fik diplom.
Brønderslev 26. marts 2018 08:43

BRØNDERSLEV: Så kom Brønderslev Bokseklub tilbage på sporet. Efter den lidt dårlige oplevelse i Fjerritslev forrige weekend, hvor det blev til lutter nederlag, leverede bokserne fra Brønderslev Bokseklub igen nogle gode resultater ved diplom boksestævnet i Lindholm Bokseklubs og AK Jydens diplomstævne lørdag.

Brønderslev Bokseklub havde seks boksere med, da en af bokserne desværre blev syg på dagen, og derfor ikke kunne stille til start. Men de resterende seks boksere leverede alle flotte resultater og tre af dem fik diplom fra Danmarks Bokse Union.

- De tre boksere, som boksede sig til et diplom, var fluevægtsbokseren Ahmed Arrag, som fik hele 32 point, hvilket er en sjældent høj pointtal. Ligeledes i fluevægt boksede Arsen Tujaryan og efter en flot kamp også af ham, fik han et sikkert og velfortjent diplom. I letweltervægt boksede Klaudia Kristensen og hun ville ikke stå tilbage for drengene, og selv om hum måtte bokse mod en ung mandlig bokser, så formåede hun alligevel at bokse en virkelig god kamp og den udløste også et velfortjent diplom til hende, siger formand og træner Erik Thrane fra Brønderslev Bokseklub.

De tre øvrige Brønderslev-boksere, Malik Khadzhiabdulaev, letbantamvægt, Bayhas Masoud, letvægt, og Amir Haidari, letmellemvægt, leverede alle en god indsats, de mangler lige lidt inden de får de sidste point som udløser diplom, man alle gjorde det godt og de to trænere, Jan Feldborg og Erik Thrane, var yderst tilfredse med indsatsen

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...