Bokseshow i Arena Nord udsat

Skade hos norsk bokser får tysk promotor til at udsætte Fight Night med en måned.

Patrick Nielsen, Torben Keller og Reda Zam Zam kommer i kamp i Arena Nord en måned senere end ventet. Foto: Carl Th. Poulsen

Patrick Nielsen, Torben Keller og Reda Zam Zam kommer i kamp i Arena Nord en måned senere end ventet. Foto: Carl Th. Poulsen

Der bliver alligevel ikke professionel boksning i Arena Nord i Frederikshavn den 17. marts. Stævnet er udsat til den 21. april, fordi stævnets norske hovedkæmper Cecilia Brækhus er syg med halsbetændelse. - Vi er kede af at måtte udsætte, men Cecilia kan ikke træne de næste otte dage, og det vil gå alt for hårdt ud over hendes forberedelser, siger promotor Nisse Sauerland. Der er ventet op mod 1000 norske fans i Arena Nord til den norske boksers VM-kamp mod franske Anne Sophie Mathis, og derfor tør Sauerland ikke gennemføre stævnet uden denne kamp. Det betyder også, at den danske trio, Patrick Nielsen, Torben Keller og Reda Zam Zam får udskudt deres kampe til den 21. april.