Boksestævne i Sports Terminalen

BK Pugilist liner op til otte-ti kampe lørdag 27. oktober

Træner Niels Henrik Pedersen sender Nick Brovil, th. i ringen som hovednavn ved BK Pugilists stævne 27. oktober i Sports Terminalen.Foto: Henrik Louis

Træner Niels Henrik Pedersen sender Nick Brovil, th. i ringen som hovednavn ved BK Pugilists stævne 27. oktober i Sports Terminalen.Foto: Henrik Louis

FREDERIKSHAVN:Sports Terminalen i Skippergade i Frederikshavn bliver ny hjemmebane for BK Pugilist, og klubbens comebackstævne er fastsat til lørdag 27. oktober.

- Der er rigtig gode forhold til at afvikle et boksestævne i Sports Terminalen, og den ligger strategisk godt placeret i byen, så vi er glade for det samarbejde, vi har fået op at stå med Egon Olesen, der er stedets administrerende direktør og daglige leder, siger Pugilist-træner Niels Henrik Pedersen.
- Der er plads til 2-300 tilskuere og gode lydforhold, så vi liner op til otte-ti kampe i ringen og nummerpiger og det hele i Sports Terminalen 27. oktober.
Hovedkampen bliver med BK Pugilists største navn i øjeblikket, Nick Brovil, og i alt forventes seks-syv lokale boksere i ringen.
Der arbejdes også på en showkamp med den tidligere OL-bronzevinder i kuglestød og nuværende folketingspolitiker, Joachim B. Olsen, og i det hele taget arbejde bokseklubben på igen at lave seværdige stævner i Frederikshavn.
- Om kort tid skal jeg have fundet modstandere til vores boksere, der måske suppleres af boksere fra BK Pandrup, slutter Niels Henrik Pedersen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.