Bold-legen på fodboldvej

Frederikshavns fodboldtræner tror på et godt fodboldår.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

på vej ud til en god gang træning på Fodboldvej.

Peter Jacobsen fra Østervrå er en berejst herre udi fodboldens verden. Som træner kender mange ham i det meste af Vendsyssel, og lige nu huserer han på Fodboldvej i Frederikshavn. Her har byens tidligere så stolte fodboldklub, FfI, træningsbaner, og her spiller både spillere, ledere, trænere, administration og en hulens masse andre frivillige hænder og fødder mod et mål; at holde fast i, at Frederikshavns Forenede Idrætsforeninger skal være stedet både for børn, unge, de ambitiøse og dem uden det helt vilde tempo. Men Peter Jacobsens arbejde handler mest om at gøre førsteholdstruppen så stærk, at den i første omgang kan holde fast i en sikker position i Jyllandsserien, hvor også Skagen spiller, og gerne på lidt længere sigt søge opad i rækkerne. - Vi har her efter årsskiftet fået nogle af vore tidligere spillere tilbage efter ophold i blandt andet Hjørring, København og Strandby. - Vores trup er klart blevet forstærket også i bredden, og der er en rigtig god stemning med mange til træning hver gang, fortæller Peter Jacobsen. Der er mellem 18 og 22 spillere i førsteholdstruppen og cirka 10 i FfI's talenttrup.