Boligblokke under forvandling

Margretheparken i Hirtshals renoveres for 130 mio. kr. og nu inviteres folk til indkig i etape, som er moderniseret

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

HIRTSHALS:Den største boligrenovering nogensinde i Hirtshals er godt og ved halvejs tilendebragt, og i weekenden kan interesserede få et førstehånds indtryk af, hvordan den moderne udgave af Margretheparken kommer til at se ud.

- Vi investerer 130 millioner kroner i at give lejlighederne en tiptop kvalitet. Vi fisker også efter at få et lidt andet publikum til at flytte til Margretheparken. En stor del af lejlighederne bliver af en standard, som ligger over det niveau, der var, udtaler driftschef Frank Hansen fra Domea Hjørring, der administrerer bebyggelsen.
Det kendte boligområde blev bygget i årene 1963-69 af Hirtshals Boligselskab med i alt 9 boligblokke og 252 lejligheder.

Lørdag og søndag markerer de to parter, at endnu en etape er klar til at tage imod lejere.

Det er Margretheparken 16, 18 og 24, hvor de renoverede og ombyggede 2, 3- og 4-værelses lejligheder blandt andet har fået nyt kvalitetskøkken og nyt badeværelse. Og udvendigt er nye elevatorer med til at gøre den renoverede del af bebyggelsen ældrevenligt.

- Det åbne hus skal være med til at gøre flere interesserede i at flytte hertil. Vi har da også oplevet, at folk, der var været her ved et tidligere åbent hus for færdiggjorte lejligheder, er kommet tilbage igen senere. Det var folk i den modne alder, som lige skulle have solgt deres hus, siger driftschefen.

Renoveringen skal være afsluttet næste sommer, hvor Margretheparken er reduceret med 63 lejligheder.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.