Boligejere er med til at betale lønfest

Realkreditselskaberne har skruet voldsomt op for boligejernes bidragssatser, men en del af pengene bliver brugt på højere lønninger

Arkivfoto <i>Foto: Torben Hansen</i>

Arkivfoto Foto: Torben Hansen

HELE LANDET: De ansatte i finanssektoren har holdt lønfest oven på finanskrisen, hvor deres lønninger er løbet fra resten af de ansatte på det danske arbejdsmarked.

Det fremgår ifølge Jyllands-Posten af en analyse fra Dansk Erhverv. Analysen viser, at lønningerne siden 2008 er steget med 26 pct. i bankerne og 21,4 pct. i hele finanssektoren. I samme periode er lønningerne i det øvrige erhvervsliv kun steget med 12,4 pct.

- Der er sket en forskydning fra fodsoldater til akademikere, men den kraftige lønstigning lader sig ikke umiddelbart forklare af dette alene, siger Geert Laier Christensen, underdirektør i Dansk Erhverv til Jyllands-Posten.

På grund af dumhed

Bankforsker Lars Krull fra Aalborg Universitet peger på, at manglende konkurrence gjort det nemmere for de finansansattes fagforbund at forhandle gode overenskomster hjem.

- Finansansatte har altid haft det godt. Branchen har altid været lidt mere large. Det har kunnet lade sig gøre, fordi der ikke har været en effektiv konkurrence. Den opstår først, når nogle aktører ikke kan overleve i branchen som følge af den hårde konkurrence. De banker, som er forsvundet, er ikke gået ned som følge af hård konkurrence, men på grund af dumhed, siger Lars Krull.

Finanssektoren peger netop på en dyr overenskomst som hovedforklaringen på, at dens lønninger er spurtet fra resten af erhvervslivet.

- Vi lavede en treårig overenskomst i marts 2008, da det hele buldrede derudaf. Den var ret dyr, og når man kigger tilbage, var den for dyr. Men det var det muliges kunst i 2008, og den ekstraregning følger med hele vejen, når man sammenligner lønstigninger i dag, siger Mariane Dissing, adm. dir. i Finanssektorens Arbejdsgiverforening til Jyllands-Posten.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden