Boligejere skyder over målet

KØBENHAVN:Danskerne er ofte så forelskede i deres bolig, at de ved salg kræver en for høj pris, og det er en væsentlig del af forklaringen på de lange liggetider på huse og ejerlejligheder. Det er meldingen fra ejendomsmæglerkæden home, der nu opfordrer boligsælgere til at være mere realistiske i forhold til, hvad deres bolig er værd. Homes kommunikationschef Niels H. Carstensen afviser, at det er ejendomsmæglernes ansvar, at boliger sættes for højt i pris og trækker salget i langdrag. Problemet er, at danskerne gerne vil have mere for deres boliger, end markedet kan bære. - Folk ved godt på et overordnet plan, at boligmarkedet er lidt trængt. Derfor skal priserne ikke sættes for højt, når det handler om andres boliger. Men når det drejer sig om deres egen bolig, så kan prisen godt sættes lidt højere, synes de. Man har den der forelskelse i egen bolig. Vi er jo enormt glade for vores eget hjem. Derfor synes vi, at vores eget hus er lidt mere værd - kombineret med, at man gerne vil have lidt at slå af på, siger Niels H. Carstensen. /ritzau/ Ofte foregår det ifølge Niels H. Carstensen sådan, at ejendomsmægleren kommer ud og vurderer, at et hus skal koste eksempelvis 2,1 millioner kroner. /ritzau/