Brønderslev

Boliger til de kræsne

Nye luksus-boliger et alternativ til parcelhuset

Sådan kommer boligerne til at stage sig ud. Grafik: Bjørn & Maigård

Sådan kommer boligerne til at stage sig ud. Grafik: Bjørn & Maigård

BRØNDERSLEV:- Det er boliger, der skal være et godt alternativ til parcelhuset. Det fortæller bygmester Arne Andersen fra Arne Andersen, Vrå A/S, der står bagt byggeriet på den tidligere Falck-grund, kaldet Valdemarshaven.

Der er tale om 46 boliger, og det er et projekt til 78 mio. kr. Hvis alt går efter planen, kan spaden snart stikkes i jorden.

Brønderslev Byråd skal godkende lokalplanen i april. Lokalplanen har været i høring. Det er arkitektfirmaet Bjørk & Majgård i Aalborg, der har tegnet byggeriet.

Arne Andersen lægger ikke skjul på, at målgruppen er formuende parcelhusejere mellem 50 og 79 år.

- Det er en gruppe, der er stærkt repræsenteret i Brønderslev Kommunes parcelhuskvarterer, bemærker Hans Majgård. Tilføjer, at gruppen af borgere mellem 65 og 79 år vil stige med 22 procent i d næste 22 år.

- De 65-79-årige er nået til en periode i deres liv, hvor mange vægter frihed til at leve, rejse og realisere ting, som før var bundet i parcelhus og børn. De ønsker er boform, hvor de er fri for at tænke på vedligehold, have og snerydning. Før i tiden flyttede de ofte i andelsbolig – en boligform, der opfyldte disse ønsker og gav dem en disponibel friværdi.

- Men andelsboligformen er i coma, fortæller Hans Majgård. Bebyggelsen er disponeret ud fra et ønske om at lave en åben bebyggelsesplan, der i grønne kvaliteter og individualitet har noget fra et parcelhus.

Boligstørrelserne varierer fra 71 til 110 kvadratmeter.

- Her er der plads til enlige, par og gæstende børn til hverdag og fest, bemærker Hans Majgård.

Han forsikrer, at der bliver meget grønt.

- Bebyggelsens entré er gaderummene, hvor det grønne tager imod. Mellem bygningerne og gaden er der søjleeg på en bund af rododendron.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.