Boliger til flygtninge

Borgermøde på mandag om boligbyggeri

Arkivfoto
Hjallerup 14. september 2016 09:48

HJALLERUP: Der skal udarbejdes en ny lokalplan for et område i Tennisskoven i Hjallerup, så der bliver plads til tæt-lav byggeri, der kan indrettes til flygtningefamilier.

Det er baggrunden for, at Brønderslev Kommune inviterer til borgermøde mandag 19. september klokken 17 i Hallerup Idrætscenter.

- Her kan interesserede høre mere om overvejelserne omkring at planlægge for almene boliger i en del af Tennisskoven i Hallerup. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til både politikere og forvaltning, fortæller borgmester Mikael Klitgaard (V).

Brønderslev Kommune overvejer at igangsætte planlægning for almene tæt-lav boliger på fire grunde med adresserne Tennisskoven 71, 73, 75 og 77. Området er ca. 0,6 hektar og ligger centralt i Tennisskoven i den vestlige del af Hallerup. Der skal udarbejdes en ny lokalplan for området for at det skal kunne anvendes til tæt-lav boliger.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...