Boligselskaber

Boligforening trues af konkurs

Fire af Krohavens ti ældrelejligheder står tomme i Skelund.

Krohaven nærmer sig 10 år og har næsten haft kroniske udlejningsproblemer i den tid. Arkivfoto: Grete Dahl

Krohaven nærmer sig 10 år og har næsten haft kroniske udlejningsproblemer i den tid. Arkivfoto: Grete Dahl

Fire af ti lejligheder i Krohaven i Skelund står tomme, og yderligere en lejer har sagt op. Dermed trues den lille boligforening af konkurs. Et efterfølgende tab vil indirekte ramme Mariagerfjord Kommune, der har stillet garanti for en del af byggesummen. - Så vi er selvfølgelig meget interesserede i, at de har en sund økonomi derude, siger borgmester, H.C. Maarup (S). To fluer med et smæk Situationen i boligforeningen blev behandlet på Økonomiudvalgets møde forleden. Her drøftede man ifølge borgmesteren muligheden for at slå to fluer med et smæk. Nemlig at indlogere nogle af de borgere, der skal genhuses, efterhånden som Boligkommissionen kondemnerer og nedriver nedslidte ejendomme. - Efterhånden vil der komme til at mangle boliger, og så må vi være opmærksomme på muligheden for, at de kan bo i Skelund, siger H.C. Maarup.