Lokalpolitik

Boligforening vil bygge

FREDERIKSHAVN:Boligforeningen af 1945 vil bygge nyt samtidig med, at foreningen river ned i Hånbæk. Det er dog ikke lejligheder, der står på byggeprogrammet, men en ny administrationsbygning. Den skal ligge i Niels Mørchsgade dér, hvor Landbogården tidligere lå. Boligforeningen erhvervede oprindelig Landbogården med henblik på at bruge de eksisterende bygninger, men de viste sig at være i for dårlig stand. Kommunens plan- og miljøudvalg har netop godkendt, at et lokalplanforslag, som tillader byggeriet, sendes ud til offentlig høring.