EMNER

Boligformand er sur på regeringen

SÆBY:Boligforeningsformand Jens Erik Kristensen er sur på VK-regeringen. Han betegnede i sin beretning på sidste års repræsentantskabsmøde planerne om salg af almene boliger som hovedløse. - Det er blevet værre siden, lød hans kritik i dette års beretning. Jens Erik Kristensen: - Nu er det blevet til en forsøgsordning. Så vidt vi kan se, skal der holdes udsalg, for fra 1. januar 2005 skal der sælges almene boliger, koste hvad det vil. - Men reglerne er så komplicerede, at det bliver mere eller mindre uinteressant for købere og sælgere. Jens Erik Kristensen hævede, at reglerne betyder, at det kun bliver de attraktive boliger, der bliver solgt. - Vi vil ikke afvise, at der kan være situationer, hvor salg af almene boliger kan være en rigtig idé, men vi er bekymrede over udsigten til, at de, der får behov for en bolig hos os, ikke får mulighed for at bo lige så godt som andre borgere, lød formandens kritik af salgsplanerne.