Boligformuerne vokser - og gælden vokser med

København, søndag /ritzau/ Stigende priser på boliger har gjort danskerne rigere end nogensinde. Men gælden er steget i samme takt, og danskerne har heller aldrig været mere forgældede. Grafik følger - Danskernes formuer er vokset til rekordhøjde på grund af prisfesten på boligmarkedet. Men gælden er også vokset, og samlet set er danskerne mere forgældede end nogensinde. Det viser en opgørelse, som BRF Kredit har lavet for Ritzau. - Folks formuer og friværdier er steget, og samlet har danskerne aldrig været rigere. Men gælden er steget, mens friværdierne er stagneret, så selv om formuerne er større, er økonomierne også mere skrøbelige, siger cheføkonom Jens Christian Nielsen fra BRF Kredit. Alene fra 2003 til 2004 er danskernes samlede formue steget fra 1865 milliarder kroner til 2053 milliarder kroner - en stigning på 10 procent. I samme periode er gælden steget 8,5 procent til 1591 milliarder kroner. Billedet er altså, at husprisstigningerne i stort omfang er blevet belånt og kun i mindre grad ligger som friværdi. Han peger yderligere på, at fremkomsten af flekslån i 1997 betyder, at to tredjedele af den samlede gæld i dag er med variabel rente. - Sådan var det ikke tidligere. Så der er ingen tvivl om, at boligejerne i dag er langt mere sårbare end tidligere over for rentestigninger, siger han med henvisning til, at renterne aldrig har været lavere end nu, og at der med ret stor sikkerhed vil komme rentestigninger før eller siden. - Hvis man har variabelt forrentet gæld, så skulle man måske sætte sig med en lommeregner og regne på, om familiens økonomi kan holde til en rentestigning på en eller to procent. Mange vil have råd til det, men det er nu, man skal planlægge efter et højere renteniveau, siger han. Også cand.polit og direktør for Finanshuset i Fredensborg A/S Kim Valentin peger på, at især boligejere med variable lån skal være ekstra opmærksomme. - Hvis man sammenligner gældsudviklingen med væksten i variable lån, så kan der godt ligge et stort problem der, fordi gælden bliver dyrere i forhold til familiens indkomst, hvis renten stiger, siger han. Ifølge Nationalbanken har danskerne den største gæld i forhold til indkomsterne set i forhold til de øvrige nordiske lande. Og Nationalbanken advarer i den forbindelse om, at de danske husholdninger derfor er mere sårbare over for eksempelvis arbejdsløshed eller skilsmisse. Kritikere peger på, at banker og realkreditinstitutter har været for venlige med at låne penge ud, så der er risiko for, at de hårdest gældsatte familier kan få problemer, hvis renten stiger, eller huspriserne falder. - Så længe huspriserne er høje og fortsat stiger, så er der ikke noget problem. Men hvis den udvikling stopper, kan der opstå et problem. Man skal være opmærksom på, at de lever af at låne penge ud, og der er set eksempler på, at de er for ivrige. De konkurrerer om markedsandele, og hvis man siger nej, så går kunden over ved siden af. Der er en risiko for, at de har været for ivrige, siger direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen. Jens Christian Nielsen peger i den sammenhæng på, at realkreditinstitutterne som udgangspunkt kreditvurderer kunderne efter, at de skal kunne sidde med et fast forrentet 30 årigt lån. Men vælger kunderne et afdragsfrit flekslån og bruger den ekstra luft i økonomien til at købe en bil på afbetaling eller låne i banken til en båd, så er det ikke noget realkreditinstituttet kan styre. - Der er ikke tvivl om, at væksten i gælden skyldes, at bankernes udlån igen stiger. Vi kreditvurderer ud fra, at kunden kan betale et fastforrentet lån, og dermed er der sikkerhed for, at kunden kan klare en rentestigning. Men vi ved jo ikke, om besparelsen ved et flekslån bruges til et lån i banken, siger Jens Christian Nielsen. /ritzau/