Aalborg

Bolighus med lyst til vokseværk

EC Møbler vokser med 1000 kvm, når facaden rykkes seks meter ud mod Frederikshavnsvej

Erling Christensen vil gerne udvide sit bolighus - politikerne i Sindal er positive, og nu skal lokalplansforslaget sendes i høring. ARKIVFOTO

Erling Christensen vil gerne udvide sit bolighus - politikerne i Sindal er positive, og nu skal lokalplansforslaget sendes i høring. ARKIVFOTO

HØRMESTED:Nordjyllands største bolighus bliver nu endnu større. Erling Christensen Møbler i Hørmested har planer om at udvide med omkring 1000 kvadratmeter. - Faceden mod Frederikshavnsvej skal rykkes seks meter ud, forklarer Erling Christensen, der har to forklaringer på, at bolighuset skal udvides. - De seneste år har vi taget flere forskellige varer ind. Eksempelvis arkitekttegnede møbler, køkkener og byggemarkedsprodukter. Det betyder, at vi henvender os til flere, og det har også gjort at kundeskaren er vokset, siger Erling Christensen. Kunderne kommer fra stort set hele landet. Rigtig mange fra Aalborg-området, men også så langt væk som Århus, leveres der møbler fast en gang om ugen til folk, der har været i Hørmested for at kigge og købe. Udvidelsen af møbelhuset kommer også til at betyde, at der skal ansættes flere medarbejdere. Sindals Kommunalbestyrelse har netop indstillet, at den lokalplan, der skal åbne op for udvidelsen, godkendes. Lokalplanforslaget sendes i høring sammen med kommuneplantillæg i perioden 27. september til 22. november. Foruden at rykke facaden mod nord, åbnes der også op for, at der kan udvides i den modsatte ende af bygningen.