Boligkøbere er ligeglade med energimærker

Købere vælger ny bolig med hjertet og ikke ud fra energiforbrug

Arkivfoto
Boligmarked 29. april 2017 14:59 - Opdateret 1. maj 2017 09:03

HELE LANDET: Termoruder, ekstra isolering og fjernvarme. De energiforbedringer, som kan være positive for privatøkonomien, betyder ikke det store, når en køber er på jagt efter en fremtidig bolig.

Det siger Jan Schøtt-Petersen, som er formand for danske boligadvokater.

Han genkender dermed billedet fra en ny analyse, som Berlingske Business omtaler. Den viser, at mange boligkøbere ikke skelner til, hvor stort energiforbruget er i deres kommende hus.

Det er Jan Schøtt-Petersens indtryk, at når en køber sætter sin endelige underskrift på en ejendomshandlen, er det i høj grad hjertet, der trumfer fornuften.

- Når vi sidder i købersituationen, oplever vi, at køberen er i en følelsesmæssig fase, snarere end i en fornuftmæssig fase, siger Jan Schøtt-Petersen.

- Det betyder, at rådgivningen, vi giver omkring energi og varmeforsyning, trænger i baggrunden. Så vil de hellere bruge lidt flere penge på at varme boligen op.

Herlighedsværdi

Jan Schøtt-Petersen bliver tit overrasket over, at det ikke har større betydning. Desuden oplever han sjældent, at købere opgiver at skrive under på et boligkøb, hvis huset har et dårligt energimærke.

Så selv om boligadvokater vejleder den kommende husejer i forhold til energimærkerne, nytter det sjældent.

- Køberne vælger ud fra boligens samlede herlighedsværdi. Det er eksempelvis beliggenheden og husets fremtræden i stedet for de hardcore facts, som jo ellers bør være fremme i pandebrasken, siger Jan Schøtt-Petersen.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...