Frederikshavn

Boligmesse er også bringer af foråret

Publikum strømmede lørdag til stor boligmesse i Arena Nord.

arena nord er lørdag og søndag ramme om en flot boligmesse. Foto. Carl Th. Poulsen

arena nord er lørdag og søndag ramme om en flot boligmesse. Foto. Carl Th. Poulsen

Klokken 10 lørdag åbnede forårets store boligmesse "Gør Din Bolig Bedre" i Arena Nord i Frederikshavn og straks fra åbningen strømmede publikum til. Der er på årets messe en rigtig bred og spændende vifte af udstillere, som repræsenterer dels meget af alt det, der er nødvendig i en bolig, og samtidig også byder på smagsprøver på en lang række meget spændende nyheder til boligen inde og ude. Behovet for at forbedre boligen er voksende blandt andet af hensyn til budgetkontoen og miljøet. På boligmessen i Frederikshavn gives også bud på en lang række områder, hvor der med forholdsvis beskedne investeringer kan spares penge for den enkelte husstand og samtidig ydes en aktiv indsats for at spare det udsatte miljø for yderligere belastninger. Også rejsefolket er på banen. Stena Line kan for eksempel fortælle om rigtig billige ferier i Sverige, som lige nu på grund af en historisk lav kurs giver danskerne mulighed for at leve rigtig godt til en billig pris. Boligmessen i Arena Nord i Frederikshavn er åben lørdag og søndag fra klokken 10-17. Læs meget mere om boligmessen i dagbladet NORDJYSKE Stiftstidendes frederikshavnudgave søndag.