Thisted

Boligmessen kommer igen

Messearrangør Susanne Larsen går efter det målrettede publikum

Det er for Susanne Larsen vigtigt at undersøge lokalområdet, inden hun går i gang med at planlægge en Boligmesse som den i Thy Hallen. Og Thy kender hun relativ godt på forhånd, og afslører, at hun rent faktisk er thybo.Foto: Diana Holm

Messearrangør Susanne Larsen går efter det målrettede publikum. Så kort definerer Susanne Larsen idégrundlaget for Boligmessen, som netop er blevet afviklet i Thy Hallen. Og så afslører hun, at Boligmessen vender tilbage i 2012 i samme weekend. - Jeg har aftalt med halinspektør Tonny Borggaard, at Boligmessen bliver afviklet de næste fire år og altid i sidste weekend af uge syv, fortæller hun. Hvis flere af weekendens gæster har haft den oplevelse, at Boligmessen har været noget af en kedelig oplevelse for børn, så siger Susanne Larsen, at Boligmessen udelukkende henvender sig til et voksent publikum. - Alle erfaringer viser, at gæsternes alder ligger mellem 40 og 45 år, og vi har ingen modeshow og underholdninger, fortællinger hun og tilføjer, at det er et helt bevidst valg.