Lokalpolitik

Boligplaner i politisk modvind

Planerne om ved Ravnholtvej vest for Agersted at bygge nye træ- eller bjælkehytter er på vej mod det endelige dødsstød, efter at nu også økonomiudvalget har sagt nej til ideen. Sagen afgøres endeligt af byrådet i den kommende uge, men ud over økonomiudvalget er der også i teknik- og miljøudvalget enighed om, at området ikke er velegnet til nye boliger - bl.a. fordi det ligger lidt væk fra byen. Samtidig er der i den eksisterende kommuneplan indarbejdet tanker om, at en fremtidig udvidelse af Agersted by helst skal ske mod syd.