EMNER

Boligsælgere slår mindre af prisen

Prisnedslagene på ejerboligmarkedet er de laveste siden finanskrisens start

Der bliver slået mindre af huspriserne end tidligere. Arkivfoto

Der bliver slået mindre af huspriserne end tidligere. Arkivfoto

NORDJYLLAND:Boligsælgere giver mindre prisnedslag end tidligere.

I årets første 11 måneder har potentielle boligsælgere ifølge tal fra RD i alt måtte justere deres udbudspriser ned med 7,1 mia. kroner for at slippe af med boligen.

Det er det laveste niveau i perioden efter 2007 og næsten to milliarder kroner mindre end sidste år.

Slår tidligere bundrekord

Den hidtidige bundrekord i prisnedslag lød på 8,3 milliarder kroner tilbage i 2007, mens de samlede nedslag i udbudspriserne toppede tilbage i 2008 med 14,5 milliarder kroner.

De lavere prisnedslag i udbudspriserne er ikke en konsekvens af lavere udbud af boliger til salg eller tilfældige sæsonudsving.

I stedet er det ifølge RD et resultat af, at boligmarkedet overordnet set er i bedre form, end det har været i flere år.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.