Aalborg

Boligsalg med is i maven

NORDJYLLAND:Tiderne, hvor køberne kunne boltre sig i til-salg-skilte, er ved at være slut på lejlighedsmarkedet. Nu er der mangel på lejligheder, flere interesserede købere og dermed også flere sælgere med is i maven - og det har ført til, at prisafslagene er hastigt på retur. Sådan opgør en undersøgelse hos ejendomsmæglerkæden Home situationen lige nu på lejlighedsmarkedet i Hovedstaden, Århus og Odense, mens det er gået en anelse den anden vej i Aalborg. Her er afslaget ved handel steget med 12 procent - fra i gennemsnit 37.000 kroner til 42.000 kroner. Sælgerne i Aalborg slipper dog generelt med det mindste afslag i kroner. I Århus er afslaget 64.000 kroner, i Hovedstaden 85.000 kroner og i Odense 77.000 kroner.