Boligselskab slipper for moms ved at fusionere afdelinger

DRONNINGLUND:Bolig-selskabet Østvendsyssel skal i næste uge have økonomiudvalget til at se nærmere på et forslag om at lægge boligselskabets nuværende 29 afdelinger sammen til tre. Det sker i forlængelse af en henvendelse fra ToldSkat om, at der fremover skal betales moms af viceværtsydelserne i afdelingerne, hvis viceværterne ikke er ansat i de enkelte afdelinger. Afdelingerne er p.t. ikke så store, at der kan ansættes viceværter i dem alle, og forslaget går derfor på, at de 29 afdelinger fra årsskiftet afløses af tre - en for Hjallerup (219 boliger), en for Dronninglund (200) og en for Asaa-Klokkerholm (157). Siger økonomiudvalget som ventet ja, slipper bolig-selskabet for at betale den nævnte moms - ligesom beboerne får en uøndret viceværtservice til uændret pris.