Skattepolitik

Boligsikring i top på misbrugs-liste

Projekt i skatteafdeling skal virke forebyggende

AALBORG:Boligsikring er i toppen over områder, der laves misbrug med, viser en opgørelse, som en særlig projektgruppe under skatteforvaltningen har lavet. I en række tilfælde har gruppen fået stoppet udbetalingen af sociale ydelser, og i en tredjedel af de tilfælde er det boligsikringen, der er blevet fusket med. Den særlige projektgruppe blev etableret for mere end tre år siden, og formålet med den er at forebygge misbrug af offentlige midler. - Det er svært at gøre projektgruppens værdi op, fordi indsatsen er rettet mod at forebygge. Vanskeligheden ligger jo i at måle, hvor stort et misbrug, der eventuelt bliver forhindret. Men når boligsikring vejer tungt i en opgørelse over ydelser, der er blev stoppet på baggrund af gruppens arbejde, så skyldes det, at der er tale om et område med så store beløb, at det for nogle er interessant at snyde, siger skattechef Lars Møller Madsen. Projektgruppen, der har fire medarbejdere, har set på mere end 350 sager, og i mere end en tredjedel af sagerne er er der fundet uregelmæssigheder. Omkring 80 fik i perioden fra 1. juli 2001 til 1.juli 2002 ændret dere skattepligtige indkomst. Det skete med et samlet beløb på 4,3 millioner kroner, hvilket vil sige, at den gennemsnitlige ændring var på omkring 54.000 kroner. Og andre 40 har fået stoppet de sociale ydelser for i alt knap to millioner kroner om året. Samtidig er de krævet tilbagebetaling af omkring 340.000 kroner. Efter boligsikring er børnetilskud også et område, der hyppigt snydes med. En femtedel af gruppen, der fik stoppet sociale ydelser, havde uretmæssigt modtaget børnetilskud. Tilskud med friplads lå på næsten samme niveau, mens kontanthjælp og social pension lå noget lavere på listen over ydelser, der blev stoppet. De 350 sager, som gruppen har behandlet i ligningsperioden er ikke tilfædigt udvalgt: - Der er forskellige forhold, som vi kan se på. F.eks. om det er mennesker, der har et forbrug, der er to tre gange større end det, man kunne regne med i forhold til den indtægt, de har. Bopælsforholdene er også noget vi ser på. F.eks. kan vi se på, om der bor flere end dørskiltet fortæller, siger Lars Møller Madsen.