Boligskat rammer skævt i Nordjylland

Huse vurderes for højt i landområderne

I Hasseris handles generelt over vurderingen - i mindre velstillede dele af landsdelen findes en række eksempler på det modsatte. Arkivfoto: Henrik Bo <i>Pressefotograf Henrik Bo</i>

I Hasseris handles generelt over vurderingen - i mindre velstillede dele af landsdelen findes en række eksempler på det modsatte. Arkivfoto: Henrik Bo Pressefotograf Henrik Bo

NORDJYLLAND:De fattige betaler for meget i boligskat. De rige betaler for lidt.

Med forbehold og undtagelser skåret væk er dét billedet, der tegner sig i en oversigt over næsten 1000 nordjyske bolighandeler fra nyhedstjenesten www.boliga.dk.

Boliga har sammenholdt priserne på alle huse solgt mellem 1. juli og 15. august 2011 med den offentlige vurdering for 2012. 912 huse i Nordjylland indgår i undersøgelsen.

I 143 tilfælde er husene solgt til priser, der ligger under den offentlige vurdering, og omkring 30 af dem er vurderet mere end 25 procent for højt.

Modsat er en lang række huse solgt til priser langt over den offentlige vurdering.

Undervurderede Hasseris

Der aftegner sig et geografisk og muligvis socialt mønster. Ingen huse i den velstående Aalborg-bydel Hasseris er vurderet over handelsprisen, tværtimod. En enkelt ejendom er vurderet en fjerdedel under den faktiske handelspris på 2,9 millioner kroner.

De overvurderede huse ligget typisk i områder, der i forvejen har udviklingen imod sig - langt fra de geografiske kraftcentre. I Himmerland er flere huse vurderet mere end 30 procent for højt.

- Og de mennesker, der bor i dem, betaler for meget i skat, fastslår lektor på juridisk Institut på Aalborg Universitet, Thomas Rønfeldt.

- Ejendomsværdiskatten har stået stille siden 2002, men grundskylden (den kommunale ejendomsskat, red.), tinglysningsafgiften og gaveafgiften i familieoverdragelser beregnes også af den offentlige vurdering, og når den er sat for højt, har de betalt for meget i skat, påpeger han.

Det er hans klare opfattelse, at Skat har brudt loven om offentlig ejendomsvurdering, og har pligt til at betale borgerne for meget betalt skat tilbage.

Risiko for overbeskatning

Morten Rimer Christensen, nordjysk boligchef i Realkredit Danmark, peger på, at de seneste års loft over stigningerne i grundskylden ikke har været bindende i hele landet.

- Her har der altså været en risiko for, at boligejere har betalt for meget - og det vil især være i de billigere områder af landet, hvor prisstigningerne har været knap så kraftige som i eksempelvis Københavnsområdet, påpeger han.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.