Boligsucces: Anden etape af Stigsborg Brygge udlejes nu

Boligerne i det nye boligområde på Solsiden appellerer til en bred målgruppe

Foto: Calum
Bolig 13. februar 2018 08:11 - Opdateret 13. februar 2018 09:34

NØRRESUNDBY: Det går så godt for CALUMs to lejeboligprojekter på Stigsborg Havnefront, at anden etape af Stigsborg Brygge nu skydes i gang. Det ker med et åbent hus arrangement søndag 18. februar.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Over 100 beboere har allerede indtaget de første 43 lejligheder i første etape af Stigsborg Brygge og Lindholm Brygges 21 rækkehuse.

Så når anden etape står indflytningsklar til 15. juni 2018, vil beboerne flytte ind i et udviklingsområde med masser af liv.

Foto: Calum

Hos CALUM ser man frem til at skyde udlejningen af næste etape i gang.

- De har en unik beliggenhed i første række ned til Limfjorden, og med 2-4 værelser appellerer de til en bred målgruppe, der både tæller par, børnefamilier og singler. Og så har vi lagt stor vægt på en høj kvalitet i materialer bl.a. i køkken og badeværelse. Den er generelt på linje med det, man kan forvente i en ejerbolig, siger Jakob Axel Nielsen, direktør i CALUM i pressemeddelelsen.

Ejendomsforvaltningsselskabet DEAS er CALUMs samarbejdspartner og varetager førstegangsudlejningen samt administrationen af både Lindholm og Stigsborg Brygge.

- Udlejningen af de første 43 lejligheder og 21 rækkehuse vidner om nogle gode projekter, der rammer markedet præcist. Interessen har fra første åbent hus-arrangement været stor med flere hundrede besøgende. Og vi var i mål med udlejningen inden indflytning, siger Lasse Rüsz, udlejningschef i DEAS, der er lokalt forankret med regionskontor i Aalborg.

Foto: Calum

CALUM har som de første taget hul på Stigsborg Havnefront, der er en helt ny bydel ved vandet i Nørresundby.

Det er et af Aalborg Kommunes største byudviklingsprojekter. I løbet af de næste 20-25 år skal området omdannes til et attraktivt bykvarter med boliger, kontorerhverv og grønne områder i fokus.

Boligerne på Stigsborg Brygge 86 bliver lejeboliger i to nyopførte hesteskoformede bygninger.

Alle lejligheder har sydvestvendt altan, terrasse eller tagterrasse, med udsigt over Limfjorden. Anden etape er ifølge planerne indflytningsklar den 15. juni 2018.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...