Boller og chokolade på menuen

Plejehjem skal feste

HJØRRING:Hjørrings plejehjemsbeboere skal mærke, at der sker noget ganske særligt i morgen. I forbindelse med kronprins Frederiks og Mary Donaldsons forlovelse i morgen vil beboerne få serveret chokolade og boller. Mange ældre i Hjørring kan endnu huske, hvordan man i 1995 fejrede prins Joachim og prinsesse Alexandras bryllup med en festmenu fra centralkøkkenet. Den bestod dengang af flæskesteg og citronfromage. - Vi havde også i 1995 en dag, hvor vi serverede thai-mad. Hvis der også denne gang bliver en slags ”overdragelsesdag”, så må jeg på biblioteket og studere, hvad man spiser i Tasmanien, siger lederen af centralkøkkenet, Kirsten Holst. Hun lover en særlig lækker festmenu til kommunens pensionister igen, når kronprinsen skal giftes.