Boller, tøndesmæk og filmpremiere

Fodbold 1. februar 2005 05:00

} FORPREMIERE: Filmteatret i Hobro og mange andre biografer i Danmark lægger sig i baghjul på den forestående fastelavn, når der søndag formiddag er fest i biffen. Det sker i forbindelse med, at den danske børne- og familiefilm "Oskar og Josefine" har landsdækkende forpremiere. En biografbillet giver denne dag både adgang til filmen, til tøndeslagning og til gratis fastelavnsboller og sodavand. Filmen, der først har premiere næste fredag 11. februar, tager afsæt i den populære julekalender-succes "Jesus og Josefine" fra 2003. } LOKALOPGØR: Hobro IKs andethold i håndbolddamernes serie 1 trak det længste strå i lokalopgøret mod HOH 85 i Hobro Idrætscenter. Hobro vandt med 16-14 efter 6-6 ved pausen. Det gæstende tophold skuffede, og da spillerne på Hobros bundhold samtidig fightede for sagen, blev sejren fortjent spillet i hus. HOH førte med 10-9, men derefter var Hobro i front, bl.a. takket være flere store redninger af målmand Birgitte Jensen. Topscorer for Hobro blev Helle Klemmensen med 5 mål. Line Kirketerp og June Poulsen, scorede hver 3, Ulla Mikkelsen og Jeanette Hansen hver 2, samt Linda Plougstrup 1mål. For HOH 85 scorede Ulla Stevnhoved 4 mål. Margit Larsen og Helle Laustesen scorede hver 3, samt Anja Westphael og Susanne Nielsen, hver 2 mål.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...