Bombastiske spaniere

Masser af muskler, mindre elegance

5
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Der er en gam­mel tra­di­tion for lang tids fad­lag­ring af spansk vin. Der­for er fad­kæl­de­ren en vig­tig del af alle bo­de­ga­er i alle dis­trik­ter.

Spansk vin er mere end Rioja, og der er andet end billige vine i store mængder. Det er også pompøs, stor og voldsom vin, men det er for de fleste et næste uudforsket område. En del har hørt om Vega Sicilia, færre har smagt det. Nogle har hørt om Pingus, som en danske producerer, men ikke ret mange har prøvet at åbne sådan en. Hvor meget er der at se efter, og er det pengene værd? Hvordan er store spanske vine? Det ligger helt fast, at stor rød vin også er vin med masser af kræfter. Nogle vil med sikkerhed finde dem for voldsomme. Man sluproer ikke uden videre en halv flaske i sig. Intensitet var det første generelle indtryk, vi fik, da NORDJYSKEs smagehold teste 40 ¿store¿ spanske vine. Stor kan være et noget besværligt begreb at håndtere, men vores definition var, at prisen skulle ligge over 150 kr. pr. flaske. Smageholdet var erfarne amatører som har prøvet ikke så lidt, men deltagerne syntes, at de var komme på arbejde. Der var en tendens til, at kræfterne overskyggede elegancen. Man skal være til den slags vin for at få det fulde udbytte af investeringerne. Er man mere til delikat Bourgogne, skal man holde sig langt væk. Stort spansk vin er til den kolde årstids. Det sikreste køb er vin fra Priorat. Vi havde tre vin fra området syd for Barcelona med i smagningen, og jeg gav dem alle fem stjerner. En af dem var tæt på de maksimale seks. Der er alle lavet på basis af druen Tempranillo, lige som vinene fra Rioja og Ribera del Douero, men resultatet er meget forskelligt, selv om det er tryk på kedlerne. Sammen med alle kræfterne, der pakket ned i flaskerne, er der også blevet plads til både charme og elegance. Udsvingene var større i Ribera Del Douero, men det var de bedste vine herfra, de samlede flest point. Produktionen her er meget større end i Priorat, så der er plads til større udsving - også i priserne, men vinene scorede generelt højt. De er lidt mere robuste, og de havde efter min mening behov for længere flaskelagring, inden de begynder at vise deres rette indhold. Dem, vi smagte, var ret unge, så det er lidt tidligt at dømme, men sådan må det være: vi vurderede dem, som de er nu, og så må tiden vise, om udviklingen giver resten på vej mod toppen. Det meste vin bliver i øvrigt drukket forholdsvis kort tid efter, at den er købt. Jeg var meget spændt på, hvordan det ville gå med Rioja¿erne, som vi elskede for en snes år siden. Det viste sig at være en meget blandet sag, og de havde svært ved at klare sig i det øvrige selskab. Her skal man se sig godt for, inden der købes ind. Området er midt i en spændende udvikling fra træprægede, tørre vine til en mere moderne stil. Der er stadig et stykke vej at gå. Det bekræftede erfaringer fra tidligere smagninger. Alle vine blev smagt blindt. Det vil sige, at vi ikke vidste, hvad der var i glassene. Kun distriktet var oplyst. Ved pointgivningen var der altså kun taget hensyn til oplevelsen i glasset, så alle blev vurderet under ens vilkår. Ingen kunne f.eks. føle sig påvirket af prisen, der svingede mellem 150 og næste 800 kr.