Bombe i sag om kurssvindel: Anklager erklæret inhabil
De dømte bankbosser Svend Jørgensen og Finn Strier Poulsen vandt første runde ved ankesag

Anklager Hans Fogtdal må ikke deltage i ankesagen. Arkivfoto: Bente Poder Bente Poder
AALBORG:Sidste år blev de to tidligere bankdirektører Svend Jørgensen fra Sparekassen Himmerland og Finn Strier Poulsen fra ebh bank idømt fængsel for at have medvirket til at manipulere kurserne på aktierne i de to banker.
Tirsdag tog de revanche, da ankesagen gik i gang ved landsretten i Aalborg: Dommeren gav deres advokater medhold i, at en af de to anklagere i sagen, vicestatsadvokat ved Bagmandspolitiet Hans Fogtdal, er inhabil.
Fogtdal har afspillet en optagelse af en telefonsamtale - en optagelse, som blev brugt som bevismateriale under den første retssag ved Retten i Hjørring - ved et fyraftensmøde for børsmæglerforeningen 21. januar 2013, det vil sige midt under retssagen i Hjørring.
Den klage fremførte forsvarerne allerede ved Retten i Hjørring, men dengang afviste byretten, at Fogtdal var inhabil.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.