EMNER

Bombe-sag blev udsat

THISTED:En 31-årig mand må sidde og vente en uges tid endnu, inden han kan dømmes for sprængning af krysantemumbomber. Sygdom hos dommeren betød, at retssagen, som var berammet til i går torsdag, blev udsat. I forbindelse med Thisted Dagblads foromtale af sagen i avisen i går, blev det nævnt, at straffen i sagen efter en juridisk vurdering ender et sted mellem et og to års fængsel. Det skal i den forbindelse understreges, at denne vurdering ikke stammer fra Thisted Politi, idet politiets jurister ikke ønsker at udtale sig på forhånd om den forventede straf i konkrete sager. Strafferammen for paragraf 183, som den 31-årige bliver tiltalt efter, ligger på 12 års fængsel, men da sagen er programsat i Byretten, betyder det, at den 31-årige dog maksimalt kan blive dømt til fire års fængsel. @Byli.9.special.bund:Af Niels Hansen niels.hansen@nordjyske.dk