Bombealarm var en fuser

Fire sten med ledninger viste sig at være ufarlige, da bomberydere rykkede ud til stranden ved Lønstrup. Opdateret kl. 19.03

Jens Skriver Steffensen,
Politiet har afspærret en område på stranden for enden af Vorupørvej ved Lønstrup, fordi man frygter der ligger en bombe i sandet.
Lønstrup 1. august 2011 17:48

- Det var en fuser. Sådan siger vagtchef Poul Badsberg fra Nordjyllands Politi efter politiets bomberydere mandag rykkede ud til fire formodede farlige sten på stranden ved Lønstrup. En turist ringede klokken 13 til politiet, og fortalte om fire sten på stranden for enden af Vorupørvej mellem Lønstrup og Skallerup Klit, hvori der var boret huller, og hvor der fra disse huller stak ledninger ud. Stenene var ufarlige Området blev efterfølgende afspærret og bomberyderne undersøgte stenene nærmere. Ved 18-tiden lavede de en kontrolleret sprængning af den ene af de fire sten for at finde ud af, om de indeholdt sprængstof. En nærmere undersøgelse af den sprængte sten fastslog, at stenene var ufarlige og ledningerne i de andre sten blev derefter fjernet. - Det er store sten, der er brugt til kystsikring, og det tyder på, at man ved et tidligere tidspunkt har forsøgt at flække stenene ved hjælp at sprængstof - eventuelt i et stenbrud, siger Poul Badsberg.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...