Bombeangreb mod amerikansk militærkonvoj i Bagdad

Bagdad, torsdag /ritzau/Reuters Et amerikansk militærkonvoj var torsdag aften mål for et bombeangreb, oplyser irakisk politi til det franske nyhedsbureau AFP. En pansret mandskabsvogn blev beskadiget ved angrebet, men der er ikke umiddelbart oplysninger om sårede eller dræbte amerikanske soldater. Bomben eksploderede kort efter at en anden formodet bombe forårsagede en eksplosionsagtig brand i to bygninger i den centrale del af hovedstaden. Mindst en person blev dræbt og otte andre såret ved den første eksplosion, oplyser politi på stedet. /ritzau/AFP