Bombemand afsløret af brev

KØBENHAVN:Et brev fra arresten viste politiet vej til en formodet bombefabrikant på Fyn. Ifølge brevet var manden i færd med at lave endnu en bombe, der var tiltænkt en mekaniker. Det kom frem under retssagen mod en 35-årig mand, der sammen med tre andre er tiltalt for drabsforsøg med en bombe camoufleret som en vingave, der blev sendt til en murer. Sagens hovedperson havde haft et forhold til murerens søster, men var endt med at få tæv af broren./ritzau/