Udland

Bombemistænkt fra Boston er nu flyttet til fængsel

Den bombemistænkte fra Boston Marathon, Dzhokhar Tsarnaev, er nu blevet flyttet til fængslet Fort Devens.

Bombemistænkt fra Boston er nu flyttet til fængsel

Den bombemistænkte fra Boston Marathon, Dzhokhar Tsarnaev, er flyttet fra hospital til fængslet Fort Devens. Det oplyser politiet ifølge CNN og Reuters.

- Politiet bekræfter, at Dzhokhar Tsarnaev er blevet flyttet fra Beth Israel Deaconess Medical Center og nu befinder sig i fængslet Fort Devens, siger talsmand fra politiet Drew Wade.

Fængslet ligger omkring 65 kilometer nordvest fra hospitalet Beth Israel Deaconess Medical Center, hvor Dzhokhar Tsarnaevhar været indlagt, siden han blev anholdt af politiet i sidste weekend.

Siden anholdelsen har den 19-årige Dzhokhar Tsarnaev, der er af tjetjensk oprindelse, været i kritisk tilstand.

Under anholdelsen blev han blandt andet skadet i halsen, der gjorde han ude at stand til at tale. Det betød, at politiet i mange dage ikke var i stand til afhøre Dzhokhar Tsarnaev.

Sammen med sin 26-årige storebror formodes Dzhokhar Tsarnaev at stå bag bombeeksplosionerne ved Boston Marathon 15. april, der dræbte tre og sårede 264.

Storebroren døde i sidste uge i en skudveksling med politiet.

Torsdag kom det frem, at de to mistænkte brødre desuden havde planer om at anbringe bomber på Times Square i New York efter bombeanslagene mod maratonløbet. Det blev dog forpurret af en skudveksling med politiet, siger borgmesteren i New York.

- De mistænkte fra Boston ville placere bomber på Times Square, siger borgmester Michael Bloomberg med henvisning til FBI-kilder.

følge New Yorks politi havde de seks bomber på sig, da de talte om bombeanslag mod Times Square.

Dette er baseret på udsagn fra den 19-årige Dsjhokhar, der er blevet afhørt en del gange på hospitalet, hvor han er indlagt med skudsår.

Den 19-årige mistænkte fra bombeanslaget mod Boston Marathon fortæller, at det var raseri over USA's krigsførelse i Irak og Afghanistan, som var blandt motiverne til hans handling.

I de seneste dage har han været gennem flere afhøringer, hvor han har forklaret, at han og broderen opsøgte en ekstrem variant af islam på internettet. Men de skal ikke have haft kontakter til terrornetværk i udlandet, beretter CNN på baggrund af samtaler med en regeringskilde.

Ifølge New York Times skal den 19-årige have ladet forstå, at han lærte at fremstille bomber via netavisen Inspire, som al-Qaeda står bag. Han har også gjort det klart, at hans 26-årige storebror, som blev dræbt af politiet, havde den ledende rolle.

Dzhokhar Tsarnaev står blandt andet anklaget for at have brugt masseødelæggelsesvåben med døden til følge, skriver CNN.

/ritzau/AFP

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.