Løgstør

Bomber fundet og uskadeliggjort

Nordjyllands Politi i Løgstør fandt søndag aften to kemikaliebomber, der minder meget om dem, der for en uge siden blev fundet på en skole i Aars.

Bomberne var lavet i to to-liters colaflasker og tilsyneladende smidt uden onde hensigter i en have på Lucernevej, hvor de blev fundet ved 19.30-tiden. Der blev dog ikke taget nogen chancer med de sprængfarlige flasker; bomberyddere fra Skive Kaserne blev tilkaldt, og bomberne blev afmonteret og fjernet uden yderligere vanskeligheder.