Aars

Bomberyddere i aktion i Aars

Tre livsfarlige hjemmelavede bomber er lørdag formiddag blevet fundet ved en skole i Aars.

Bomberydderne fra Skive kaserne blev tilkaldt, da en borger ved idrætspladsen ved Østermarken Skole fandt tre hjemmelavede bomber i form af sodvandsflasker - angiveligt med afløbsrens. Kl. 11:20 blev området afspærret og bomberne fjernet. Det er nu op til bomberydderne, at finde ud af hvad der præcist var i flaskerne. Vagtchef hos Nordjyllands Politi, Henrik Bech vurderer, at der er tale om drengestreger, men han understreger samtidig alvoren i sagen. Ifølge vagtchefen vil de hjemmelavede bomber kunne anrette alvorlige skader mod personer i en radius på 100 meter. Derfor hører man nu også gerne fra eventuelle vidner.