EMNER

Bombetruende bøsser i Polen

WARSZAWA:En ukendt gruppe af bøsser, der kræver bedre rettigheder, meddelte torsdag eftermiddag, at det var den, der tidligere på dagen lammede Warszawa, Polens hovedstad, ved at placere 13 bombeattrapper rundt om i byen. - I lammer vores liv, vi vil lamme jeres, hed det bl.a. i en længere e-mail, som gruppen sendte til medier i Polen. Der blev henvist til, at Warszawas borgmester, Lech Kaczynski, havde forbudt en bøsseparade i hovedstaden. Bombeattrapperne blev placeret blot tre dage før anden runde af det polske præsidentvalg, hvor netop borgmesteren fra det konservative Lov og Orden-parti er opstillet imod Donald Tusk fra den liberale Borgerplatform. Kaczynski sagde senere torsdag på en pressekonference, at han tvivler på, at bøssegruppen stod bag de falske bomber, der fik den travle morgentrafik til at bryde sammen. /ritzau/AFP