Udland

Bombetrusler tvinger Air France-fly til at lande i USA

To Air France-passagerfly på vej mod Paris fra USA er landet i Salt Lake City og Halifax efter trusler.

To passagerfly fra Air France er natten til onsdag dansk tid blevet tvunget til at afbryde deres flyvning mod Paris og lande i nordamerikanske lufthavne.

Det oplyser de amerikanske luftfartsmyndigheder ifølge CNN.

Angiveligt skulle der være indtelefoneret en trussel om, at der på det ene flyene skulle være en bombe.

Flyene var lettet fra henholdsvis Los Angeles og Dulles-lufthavnen i Washington. Flyet fra Los Angeles er landet sikkert i Salt Lake City i Utah, mens flyet fra Washington er landet i Halifax på den canadiske østkyst. Ingen personer er komme noget til, og der er ingen meldinger om fund af sprængstoffer eller lignende på nogen af flyene.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.