Bombetrussel mod Sygehus Syd
Nordjyllands Politi modtog en telefonisk trussel mod Aalborg Universitetshospital

Arkivfoto: Nicolas Cho Meier
AALBORG:Nordjyllands Politi modtog tirsdag klokken 12.27 en bombetrussel mod Aalborg Universitetshospitals afdeling, Sygehus Syd på Hobrovej i Aalborg.
- Vi fik sporet opkaldet til en telefon, som ejes af en 33-årig kvinde fra Aalborg, der er psykisk uligevægtig og tidligere har foretaget lignende anmeldelser, oplyser Carsten Kjær, vagtchef ved Nordjyllands Politi.
Politiet var massivt til stede på adressen med en indsatsleder og flere patruljer, men da der ikke blev fundet noget mistænkeligt på sygehuset, vurderede man truslen som grundløs.
Ingen er anholdt i sagen, og Nordjyllands Politi fortsætter nu den videre efterforskning, oplyser Carsten Kjær.
Kommentarer
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.