Langholt

Bondegårdsferie for en dag

VODSKOV:Prøv en bondegårdsferie for en dag. Det er tilbuddet fra Landsforeningen for Landboturisme, der på seks gårde rundt om i landet inviterer på besøg for at fremme turismen på landet. I det nordjyske sker det lørdag 13. oktober hos Inger og Ole Risager, som bor på gården Nymarksminde i Langholt ved Vodskov. Meningen er at vise, at bondegårdsferie er oplevelser tæt på naturen. Oplevelserne kan være at vågne til hanegal eller fordi en traktor kører ind i gården. På Nymarksminde er der i dagens anledning aktiviteter for børn, forældre og bedsteforældre. Det er en tur på hesteryg, opdagelse i halmland følekasser, udstilling af redskaber samt konkurrencer og køretur på en traktor.