Arbejdsmarked

Bonus tabt ved sygdom

Flere og flere nordjyske virksomheder får ordninger, hvor en del af lønnen er en såkaldt fremmødebonus

På fiskefabrikken, Taabbel, i Hanstholm, har virksomheden brugt fremmødebonus i flere år. Arkivfoto: Peter Mørk
På fiskefabrikken, Taabbel, i Hanstholm, har virksomheden brugt fremmødebonus i flere år. Arkivfoto: Peter Mørk Foto: Peter Mørk

Opdateret kl. 13:19

NORDJYLLAND: Det går helt i fisk ved et stigende antal lokale lønforhandlinger inden for fiskeindustrien. Det mener 3F, der oplever, at flere og flere tillidsfolk indgår lokaloverenskomster, hvor en del af lønnen er en såkaldt fremmødebonus. Den kan betyde, at man mister hele bonusbeløbet for lønperioden, hvis man er syg og ikke møder på arbejde.

Seneste eksempel er Sæby Fiske-Industri, der gik i strejke i sidste uge. Strejken er nu afblæst, men de ansatte er ikke glade for ordningen. Det er 3F heller ikke:

- Jeg synes, at fremmødebonus er direkte ulækker. Det er vi absolut ikke tilhængere af. Hvis der er problemer med, at folk ikke møder på arbejde, så burde man kigge på arbejdsforholdene i stedet for, siger Finn Jenne, 3F-formand i Frederikshavn.

Han medgiver, at der har været problemer med sygefravær i branchen, men mener ikke, at det er så udbredt længere. Derfor bør arbejdsgiverne ikke bruge det som undskyldning.

Dansk Industri mener, at virksomhederne skal være varsomme med at indføre ordningen:

- Vi har ingen målinger af, om det reelt nedbringer sygefraværet at indføre fremmødebonus. Virksomhederne skal holde øje med, hvorvidt det reelt gør det. Hvis ikke, så synes jeg, de står sig bedst ved at afskaffe ordningen igen, siger Steen Nielsen, arbejdsmarkedspolitisk chef, Dansk Industri.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden