Teater

Bookmaker: Basim vinder ikke Eurovisions-showet

Basims sang har ikke samme styrke som ”Only Teardrops”, lyder vurderingen

Foto: Betina Garcia, Scanpix
Foto: Betina Garcia, Scanpix Scanpix Denmark

HELE LANDET: Der var jubel og glæde, da sangeren Basim lørdag vandt det danske Melodi Grand Prix 2014.

Nu er spørgsmålet så, om han kan klare sig ligeså godt i det store Eurovision-show, som bliver afholdt i København den 10. maj.

Danske Spil vurderer, at Basims vindernummer ”Cliché Love Song” ikke er storfavorit.

- Den har ikke helt samme styrke som Emmelie de Forests ”Only Teardrops”. Den havde vi som favorit til at vinde Eurovision. Samme tiltro har vi ikke til det danske bidrag i år, men ”Cliché Love Song” skal nok ende i den bedste fjerdedel af finalefeltet, siger Peter Emmike Rasmussen, oddssætter hos Danske Spil i en pressemeddelelse.

Vælger man at sætte sine penge på en sejr til Danmark alligevel, kan man håbe på, at få sit indskud 14 gange igen.

Basim vandt det danske Melodi Grand Prix 2014 efter at have fået maksimum point fra dommerne og 15 ud af 30 point fra seerne.

Danmark er direkte kvalificeret til finalen i Eurovision efter Emmelie de Forests sejr i 2013. Derfor behøver Basim ikke at deltage ved semifinalerne, der bliver afhold den 6. og 8. maj i København.

/Newspaq/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden