Bookmaker betaler Bendtners kæmpebøde

Paddy Power har besluttet sig for at betale den kæmpebøde, som Nicklas Bendtner fik for sit underbukse-stunt

Bendtner slipper for at betale kæmpebøden for sit underbukse-stunt selv. Foto: scanpix
EMNER 19. juni 2012 14:50
Bookmakeren Paddy Power er nu klar til at betale den kæmpebøde på 100.000 euro (743.000 kroner, red.), som landsholdsangriberen Nicklas Bendtner fik for at vise sine underbukser med Paddy Powers logo, da han scorede mod Portugal under EM i fodbold.
Det meddeler bookmakeren både på sin twitterprofil og i en blog på selskabets hjemmeside.
- Paddy Power betaler Bendtners helt overdrevne bøde på 100.000 euro, hedder det.
Firmaets boss udi overtrædelser hedder Ken Robertson, og i en blog siger han.
- Vi praler af at lytte til vores kunder, og vi har klart og tydeligt hørt, at Nicklas Bendtner ikke bør lide under Uefas dobbeltmoral.
- Vi mener ikke, Nicklas skulle være straffet for noget, der ikke er mere alvorligt end at bære sine lykkeunderbukser, hvilket helt ærlig kun var en smule sjov.
Den danske landsholdsangriber slipper altså for at betale bøden af egen lomme, til gengæld får han en spilledages karantæne, hvilket er skidt for Danmark.
Karantænen gælder første kamp i den kommende VM-kvalifikationsturnering, når Danmark møder Tjekkiet på hjemmebane i september.
Nicklas Bendtner har allerede sagt, at han anker Uefas dom i sagen om de grønne underbukser.
/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...