Boom i ansøgning om byggetilladelse

Ændringer i reglementet giver teknisk forvaltning overarbejde

Michael Kjeldsen
For fremtiden skal byggeriet være isoleret bedre. Det vil give en øget kvadrat-meterpris. Foto: Henrik Louis
Lokalpolitik 1. april 2006 06:00

BRØNDERSLEV-DRONNINGLUND: Teknisk forvaltning i Brønderslev og Dronninglund kommuner har modtaget op til 50 procent flere ansøgninger til byggeri end normalt. Boom'et er en direkte følge af ændringerne i bygningsreglementet, der træder i kraft i dag. Deadline udskudt De mange ansøgninger har været for meget for de kommunale forvaltninger at håndtere, og derfor er deadline for godkendelse af byggeri, blevet udskudt indtil 1. august. - For at få godkendt byggeri efter de gamle regler skal vi have modtaget en fyldestgørende ansøgning senest 31. marts, forklarer Per Møller fra teknisk forvaltning i Brønderslev. Frygt for dyrere huse På de tekniske forvaltninger mener de, at det er frygten for øgede kvadratmeterpriser, der har fået så mange flere til at søge byggetilladelse. - Jeg har hørt tal på helt op til 15-20 procent større udgifter, i forbindelse med byggeri, som følge af det nye bygningsreglement, siger Jørgen V. Pedersen fra teknisk forvaltning i Dronninglund. Det nye reglement byder, at nybyggerier skal være isoleret bedre end tilfældet er i dag. For eksempel skal en ydermur være isoleret med 40 millimeter mere end tilfældet er ifølge de gamle regler. - Det er klar, at en forøgelse af isoleringsmængden vil give større arbejde til entreprenørerne med, at planlægge det nye byggeri. Derudover vil der jo skulle bygges flere kvadratmeter for, at opfylde kravet, forklarer Jørgen V. Pedersen om, hvorfor det kan blive dyrere at bygge. Glad for fristens udløb Han maner dog til ro i forhold til prisstigninger. - Altså vi regner med en prisstigning på cirka fem procent på et byggeri, fortæller han. I Dronninglund Kommune er modtaget 40 ansøgninger flereere end normalt. I Brønderslev Kommune er der ikke status på hvor mange ansøgninger, der er modtaget i alt. - Men inden for de seneste 14 dage har vi modtaget cirka 80 ansøgninger om nybyggeri. Så nej, vi er ikke kede af, at fristen for ansøgninger er løbet ud, fortæller Per Møller fra teknisk forvaltning i Brønderslev.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...